Ændringer i reglerne om tilskud til supplerende sprogstøtteundervisning i dansk for tosprogede elever
Der kan ydes tilskud til en elevs supplerende sprogstøtte undervisning i dansk for tosprogede elever inden for maksimalt tre på hinanden følgende skoleår.
Fordelingssekretariatets bestyrelse har besluttet, at hvis en elev skifter fra én fri grundskole til en anden, skal eventuelle støtteundervisningsår på den tidligere skole ikke medregnes i tre-års perioden på den nye skole.
Ændringen får virkning fra og med skoleåret 2026/27.